Tilbage til forsiden


Print artikel     Stil spørgsmål til brevkassen!


Hvad skete der, da TSM så rødt?


Man skulle mene, at vi lever af vores kreativitet her på TSM. Vi skal hver dag leve op til vores kunders forventninger til, at vi er kreative. Tror vi*. Men hvordan oplever vi selv det at være kreative? Har vi en holdning til det? Og har vi satset rigtigt ved at indrette os med røde borde til brainstorming, espressomaskine og åbent kontorlandskab?

*Blandt andet baseret på hovedkonklusionen fra TSMs kundetilfredsundersøgelse i 2005. Se resultatet af dette års undersøgelse her.

Højt til loftet og luft under fødderne
Erik Bjørn Jensen er adm. direktør på TSM og ser det som en af sine vigtigste opgaver at sørge for, at vores kunder får mest mulig værdi for deres penge. - Det gør jeg bl.a. ved at udvikle og coache vores medarbejdere og ved at sørge for, at de fysiske rammer er i orden, så de kan koncentrere sig om det, de er bedst til. Det giver de bedste og hurtigste resultater for vores kunder.

For 2 år siden flyttede TSM i nye lyse og rummelige lokaler, hvor der på mange måder er højt til loftet. - I den forbindelse valgte jeg, at vi skulle have høje røde borde at samles omkring til brainstorming. Bordene og de tilhørende stole er så høje, at man ikke kan nå gulvet med fødderne, når man sidder ned. Luft under fødderne styrker den kreative proces, og det er et helt bevidst valg, at bordene er placeret midt i de åbne gangarealer, hvor energien flyder frit.

Alle medarbejdere i huset har således frit udsyn til en kreativ zone omkring de røde borde. I den grafiske afdeling, er der senere kommet røde sofaer til for at markere, hvor deres zone for ide- og konceptudvikling starter. Bordene bliver flittigt brugt – også blandt projektlederne, som i dagligdagen finder tid til at sparre med hinanden om at finde kreative løsninger på forskellige kundeopgaver.

- Det var tydeligt at mærke, at kreativiteten i huset steg markant på meget kort tid. Der skete et eller andet, da vi fik de røde borde. Energien blev løftet og jeg så et hidtil uset engagement og drive hos alle medarbejdere uanset funktionsområde.

Fem trin til kreativitet
Som Cand.Merc.Aud. med en HDR er Erik måske ikke prototypen på en kreativ marketingmand. Alligevel svarer han gerne på, hvad der får kreativiteten til at blomstre hos ham selv og alle medarbejdere på TSM. For det har han nemlig en klokkeklar holdning til:

- Kreativitet er som et frø. Det skal vandes, gødes og have de rette vækstbetingelser for at vokse, gro, blomstre og kaste nye frø af sig. Jeg tror på, at man skal stille 5 krav til sig selv, for at blive mest mulig kreativ:

1. Træf en beslutning
Det vigtigste er selve beslutningen om mere kreativitet i hverdagen. Har man først besluttet sig for at være kreativ, er det meget nemmere at gå til værks. Det er et valg, vi aktivt kan tage.

2. Materialer og værktøjer
Start med at facilitere de rette materialer og værktøjer for alle medarbejdere. Hvis du vil male et maleri, kræver det jo, at du har et lærred, farver og pensler og ved lidt om perspektiv, skyggeeffekt osv.

3. Sæt de perfekte rammer
Hvor skal det foregå? Omkring bordet i kantinen, i et hjørne af et møderum, i fællesarealer eller ved den enkeltes skrivebord? Uanset hvor kreativiteten skal blomstre, er det godt at have udviklet fysiske rammer, der motiverer og inspirerer det enkelte individ.

4. Afsæt tid
Det er vigtigt at afsætte tid til at være kreativ. For nogle skal det planlægges – for andre flyder det mere frit. Det kan være en halv eller en hel time om ugen eller en hel dag. Hovedsagen er at prioritere det. Og det gør vi.

5. Husk at lege
Rigtig kreativitet opstår af seriøs leg. I legen bærer vi over med os selv, slipper de store krav og den fordømmende indre kritiker og giver os selv lov til at gå på opdagelse i symboler, farver, redskaber og teknikker. Det er processen, der er vigtig. Er processen god, vil der også være noget af værdi i resultatet.

Læs mere om kreativitet og hvordan vi arbejder med den i dagligdagen i ”Det kreative kvarter” og i ”Bølger med et budskab” – eller se hvordan du kan vinde en kreativ workshop for dig og dine kolleger ved at skrive ind til brevkassen.






Til forsiden English    Søg    Sitemap    Få løbende nyt fra TSM - tilmeld dig Inspirator