Tilbage til forsiden


Print artikel     Stil spørgsmål til brevkassen!


86 % af vores kunder vil anbefale TSM til andre


Det er vi stolte af. Bedre anbefaling fås nemlig ikke.

Vi har fået gode input til vores forretningsudvikling
En kundetilfredshedsanalyse er et værdifuldt redskab til forretningsudvikling og visionsarbejde. I samarbejde med FacitOnline har vi netop gennemført en undersøgelse blandt vores kunder, og har fået gode input til den videre proces med at udvikle TSM i takt med markedet og vores kunders behov.

Vi spurgte blandt andet ind til tilfredsheden med de forskellige løsninger og kompetencer, som vi tilbyder, samt betydningen af disse kompetencer i vores kunders valg af marketingpartner. I undersøgelsen fik vi også en temperaturmåling af de mere bløde værdier i samarbejdsrelationen, fx troværdighed, kvalifikationer og personlige egenskaber.

UG+ til projektledelse, grafisk arbejde, events og udstationering
Et af TSMs kendetegn er, at vi sjældent praler eller overvurderer vores evner. Til gengæld ved vi godt, at vi er supergode til netop projektledelse, grafisk arbejde, styring af events, ligesom vi altid sender dygtige marketingkonsulenter af sted på en udstationering. Alt dette fik vi bekræftet i tilfredshedsundersøgelsen. Vi fik også god respons på, at vi er specialister på web, pr & kommunikation, kontaktformidling, strategi og analyse m.m. Men vi skal arbejde målrettet med at synliggøre disse kompetencer.

I valg af bureau lægger vores kunder mest vægt på, at deres kontaktpersoner udfordrer, inspirerer og motiverer til nytænkning, viser know-how, indsigt og engagement og ikke mindst er troværdige og holder deadlines og aftaler. Heldigvis scorer vi flotte karakterer på alle tre områder. Vores kunder lægger også vægt på, at vi har en meget bred palette af marketingkompetencer. Dette falder i god tråd med et af vores marketingmål for 2008/09: at profilere TSM som et full service marketingbureau.

Vidste du, at du har et full service marketingbureau?
Et af de mest iøjnefaldende eller overraskende svar i tilfredshedsundersøgelsen, var det forholdsvist begrænsede kendskab til vores brede palette af kompetencer. Vores kunder kender os rigtig godt for det, vi hjælper dem med – og er generelt tilfredse med den specifikke ydelse. Men kendskabet til de øvrige kompetenceområder er ikke stort… Så vi må vist til at tage vores egen medicin og øge indsatsen for at markedsføre vores kompetencer.

Hvad har vi lært undervejs?
Hovedkonklusionen fra kundetilfredshedsanalysen 2005 var, at vi manglede kreativitet. Derfor har vi lagt vægt på at styrke det kreative set up. I den netop gennemførte tilfredshedsanalysen for 2008, udtrykker vores kunder stor tilfredshed med det kreative niveau. Det bekræfter blot, at indsatsen har haft direkte effekt. I skrivende stund er vi allerede i gang med at lægge planer for, hvordan vi kan blive bedre på andre områder.

Tak til alle der deltog i analysen. Kontakt din kontaktperson, hvis du vil vide mere om den.






Til forsiden English    Søg    Sitemap    Få løbende nyt fra TSM - tilmeld dig Inspirator