Tilbage til forsiden


Print artikel     Stil spørgsmål til brevkassen!


Bølger med et budskab


"Surf en uddannelse" var budskabet da TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i september med overstrømmende respons inviterede unge og deres forældre til det årlige Åbent Hus arrangement på TECs seks forskellige afdelinger i Storkøbenhavn.

Med en stigning af besøgende på tæt ved 100 % ift. sidste år, viste surf temaet sig som en effektiv kommunikationsplatform over for målgruppens 16-20 årige piger og drenge. Formålet med TEC-dagen er at give eleverne, nuværende som kommende, og deres forældre og søskende et førstehåndsindtryk af over 30 vidt forskellige erhvervsrettede uddannelsesmuligheder.

På selve den årlige TEC-dag kan de besøgende se, hvad der sker i klasselokaler og værksteder, tale med elever og lærere, opleve studiemiljøet på en moderne erhvervsskole, og selv prøve at betjene værktøj og maskiner.

Surfing svarer til at afsøge muligheder
Kommunikationskoordinator hos TEC Arne Villads Jensen udtaler om kampagnen, "Vi gjorde os umage med at tale i øjenhøjde til de unge, og surf temaet ramte jo tydeligvis rigtigt. TEC-dagen skal være en oplevelse, hvor de unge under uformelle former kan snuse til så mange uddannelser, de har lyst til. Til det formål var surf temaet lige i øjet. Ideen om at surfe sig på kryds og tværs af de mange muligheder, var et billedsprog de unge forstod".

Surfing afspejler de unges livsstil
Kommunikationen omkring TEC-dagen omfattede annoncer, webflash, trykt program, plakat, banner,
T-shirts og kildevand.

TSM tekstforfatter, Thomas Brinch, siger om de kreative tanker bag surf temaet, "Surf universet rummer for den unge målgruppe positive værdier som frihed, nysgerrighed, selvbestemmelse og uendelige muligheder. Ved at give det "alvorlige" og langsigtede erhvervsvalg en umiddelbar og uformel indpakning, ville vi gøre dagen til en sjov og lidt sej oplevelse. Lysten til at lære og udforske verden syede vi dermed visuelt og tekstuelt ind i kommunikationen".

Vil du vide mere om denne case eller om vores tilbud inden for ide- og konceptudvikling, er du velkommen til at kontakte Lisbeth V. Troldborg, lvt@tsm.dk.






Til forsiden English    Søg    Sitemap    Få løbende nyt fra TSM - tilmeld dig Inspirator